Naturvidenskabelige museumsoplevelser i Århus

Naturvidenskabelige museumsoplevelser i Århus

Steno Museet er et naturvidenskabeligt museum i Århus. Udstillingerne spænder vidt, fra den medicinske urtehave til “Kære krop, svære krop”, der sætter fokus på bl.a. skønhedsidealer gennem tiden.

Steno Museet åbnede i 1994, og er en fusion mellem det daværende Videnskabshistoriske Museum og Medicinhistorisk Museum.

På Steno Museet handler det om at forstå verden, og lade nysgerrigheden få frie tøjler. Museet byder på ugentlig basis gæster fra hele landet velkommen, til et univers hvor lægevidenskabens og naturvidenskabens udvikling er i fokus. Også astrologi har en stor plads på Steno Museet. I multimedierummet planetariet bliver du taget med på en rejse ud i rummet.

Er du særligt interesseret i astrologi, er Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg et besøg værd. Observatoriet blev bygget i 1911, og bruges i dag til offentlige forevisninger og til uddannelse af studerende ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet. Observatoriet holder åbent for besøgende i vintermånederne. En forevisning varer som regel 2 timer, og du vil her høre om astronomi, observatoriets historie, samt i klart vejr få lov at kigge på stjernehimlen gennem de moderne teleskoper i observatoriets kuppel.

Både Steno Museet og Ole Rømer Observatoriet hører under Science Museerne, der drives i tæt samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Udover Steno Museet og Ole Rømer Observatoriet består Science Museerne af Botanisk Have, Væksthusene og Herbariet. Formålet med Science Museerne er, at bruge forskning fra universitetet, til at formidle viden og skabe oplevelser for interesserede gæster.

Science Museerne danner således rammer for en række spændende oplevelser for både små og store.

Muligheden for spændende museumsbesøg, interaktive udstillinger eller blot en gåtur i flotte omgivelser i hjertet af energiske Århus, benyttes jævnligt af skoleklasser. Nøjagtigt som at formålet med Science Museerne er at formidle, griber uddannelsesinstitutioner jævnligt muligheden for at komme ud af klasseværelset og dykke ned i videnskaben.